På denne side præsenterer vi de analytiske kernebegreber som vi har benyttet os af i kortlægningen og analysen af vores kontrovers.
Standardiseringsbaseret tilgang
Standardiseringsbaseret tilgang refererer til aktører, der fokuserer på fælles målestandarder enten på national eller transnational territorium. Standardiseringer skal her forstås som fx en nedre grænse for hvilken uge, læger skal gå aktivt ind og redde et barn eller standard retningslinjer såsom en 10-trins procedure alle læger skal gennemgå. Derudover kan aktørerne have fokus på kvalitet af standardiseringer såsom en transnational uddannelse af læger inden for pædiatri. Eksempelvis har NIDCAP (The Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program) udbredt en standardiseret behandling (care) at præmature børn i flere dele af Europa og USA. Som led heri udbyder NIDCAP uddannelsesprogrammer i Europa, herunder Danmark, USA OG Sydamerika.
Individuelbaseret tilgang
Den teknologiske udvikling har været med til at ændre spørgsmålet om levende vs. død. Tidligere var det ikke muligt at redde børn født ned til uge 23, og der var dermed ikke et reelt valg at tage for læger og forældre. I dag er det teknologisk muligt via intensive behandlinger at redde børn født ned til 22. uge, og den enkelte læge må nu i samarbejde med forældrene tage et både lægevidenskabelig og etisk valg i forhold til, om de aktivt skal hjælpe den for tidlig fødte. Det bliver her det individuelle valg, der sætter en nedre grænse for menneskelivet i stedet for naturen. Aktører inden for den individuelbaseret tilgang er aktører, der fokuserer på lægers og forældres individuelle valg. De udtaler sig ikke nødvendigvis direkte imod nationale eller transnationale standardiseringer, men deres fokus er ikke på standardiseringer.
Informationsbaseret tilgang
Aktører med en informationsbaseret tilgang er karakteriseret ved, at de ikke tager stilling til, om der skal være standardiseringer eller ej. Samtidig taler de heller ikke for, at en individuelbaseret tilgang er nødvendig. I stedet udlægger de forskellig viden om for tidlig fødte, herunder forekomsten af tidlige fødsler, hvorfor fødsler går i gang for tidligt, forebyggelse og senfølger. Informationen kan henvende sig til forskellige aktører fx den almene borger, forældre til for tidlig fødte, sundhedsprofessionelle og offentlige institutioner. Til gengæld skal man være opmærksom på, at informationsbaseret tilgang ikke nødvendigvis er en neutral tilgang. De informationsbaserede sider kan fx fokusere på bestemte aspekter såsom risici eller usikkerhed ved præmature børn, hvilket du kan læse mere om under vores analyse.
Der er ikke altid klare afgrænsninger mellem vores tre analytiske begreber. Eksempelvis kan retningslinjer guide læger i metoder til at vurdere præmature børns levedygtighed men konkluderer, at det er op til lægens individuelle beslutning i samarbejde med forældrene såsom Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Vi vurderer, at Dansk Pædiatrisk Selskabs primært lægger ansvaret på den individuelle læge, og vi har derfor kodet den aktør som en aktør, som indtager en individuelbaseret tilgang.
Udover vores tre analytiske kernebegreber opererer vi med begrebet ekspertise i forbindelse med hvordan læg-eksperter tilegner sig ekspertise og hvordan de udøver deres ekspertise.
Standardiseringsbaseret tilgang
Standardiseringsbaseret tilgang refererer til aktører, der fokuserer på fælles målestandarder enten på national eller transnational territorium. Standardiseringer skal her forstås som fx en nedre grænse for hvilken uge, læger skal gå aktivt ind og redde et barn eller standard retningslinjer såsom en 10-trins procedure alle læger skal gennemgå. Derudover kan aktørerne have fokus på kvalitet af standardiseringer såsom en transnational uddannelse af læger inden for pædiatri. Eksempelvis har NIDCAP (The Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program) udbredt en standardiseret behandling (care) at præmature børn i flere dele af Europa og USA. Som led heri udbyder NIDCAP uddannelsesprogrammer i Europa, herunder Danmark, USA OG Sydamerika.
Individuelbaseret tilgang
Den teknologiske udvikling har været med til at ændre spørgsmålet om levende vs. død. Tidligere var det ikke muligt at redde børn født ned til uge 23, og der var dermed ikke et reelt valg at tage for læger og forældre. I dag er det teknologisk muligt via intensive behandlinger at redde børn født ned til 22. uge, og den enkelte læge må nu i samarbejde med forældrene tage et både lægevidenskabelig og etisk valg i forhold til, om de aktivt skal hjælpe den for tidlig fødte. Det bliver her det individuelle valg, der sætter en nedre grænse for menneskelivet i stedet for naturen. Aktører inden for den individuelbaseret tilgang er aktører, der fokuserer på lægers og forældres individuelle valg. De udtaler sig ikke nødvendigvis direkte imod nationale eller transnationale standardiseringer, men deres fokus er ikke på standardiseringer.
Informationsbaseret tilgang
Aktører med en informationsbaseret tilgang er karakteriseret ved, at de ikke tager stilling til, om der skal være standardiseringer eller ej. Samtidig taler de heller ikke for, at en individuelbaseret tilgang er nødvendig. I stedet udlægger de forskellig viden om for tidlig fødte, herunder forekomsten af tidlige fødsler, hvorfor fødsler går i gang for tidligt, forebyggelse og senfølger. Informationen kan henvende sig til forskellige aktører fx den almene borger, forældre til for tidlig fødte, sundhedsprofessionelle og offentlige institutioner. Til gengæld skal man være opmærksom på, at informationsbaseret tilgang ikke nødvendigvis er en neutral tilgang. De informationsbaserede sider kan fx fokusere på bestemte aspekter såsom risici eller usikkerhed ved præmature børn, hvilket du kan læse mere om under vores analyse.
Der er ikke altid klare afgrænsninger mellem vores tre analytiske begreber. Eksempelvis kan retningslinjer guide læger i metoder til at vurdere præmature børns levedygtighed men konkluderer, at det er op til lægens individuelle beslutning i samarbejde med forældrene såsom Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer. Vi vurderer, at Dansk Pædiatrisk Selskabs primært lægger ansvaret på den individuelle læge, og vi har derfor kodet den aktør som en aktør, som indtager en individuelbaseret tilgang.
Udover vores tre analytiske kernebegreber opererer vi med begrebet ekspertise i forbindelse med hvordan læg-eksperter tilegner sig ekspertise og hvordan de udøver deres ekspertise.