Når vi foretager en manuel kvalitativ analyse af Dansk Pædiatrisk Selskabs opstillede retningslinjer til danske læger ved modtagelse og behandling af præmature børn, finder vi, at retningslinjerne i høj grad orienteres imod en individuelbaseret tilgang til, hvorvidt læger skal foretage et individuelt valg når det kommer til at redde et for tidligt født barn. Dette illustreres i nedenstående citat:
Behandlingsintensiteten af et ekstremt for tidlig født barn med GA under 26 uger afhænger af mange faktorer. Der er ikke angivet en nedre GA (red: gestationsalder) grænse for behandling, fordi chancerne for det enkelte barn aldrig med rimelighed vil kunne knyttes til en fast grænse. Der skal løbende i fællesskab med forældrene foretages skøn om, hvorvidt aktiv behandling er indiceret. Samtale med forældrene før fødslen er vigtig. Herunder får man indtryk af forældrenes holdning for/imod behandling, og hvor aktiv behandlingen skal være. Inden fødslen vil det oftest være muligt at lave en vurdering af, hvor aktiv man skal være med behandlingen. Vurderingen foretages af læge og evt. sygeplejerske og skal tage hensyn til forældrenes ønsker, deres muligheder og det enkelte barns modenhed og eventuelle sygdomme. Det er et lægeligt ansvar, at træffe beslutningen om behandling. Hvis behandlingen skønnes udsigtsløs dvs. at barnet er uafvendeligt døende eller de fysiske konsekvenser af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde kan behandlingen indstilles. (Sønderby et. al 2015).
Dansk Pædiatrisk Selskabs argumentationen for ikke at have en nedre grænse beror på, at "chancerne for det enkelte barn aldrig med rimelighed vil kunne knyttes til en fast grænse". Dansk Pædiatrisk Selskab kombinerer her etiske overvejelser og deres faglighed i argumentation for at fastholde den nuværende individuelbaseret tilgang. Viden om ekstremt for tidlig fødte børn er altså for usikker til, at en sådan grænse kan afsættes med etisk forsvarligt grundlag.
Behandlingsintensiteten af et ekstremt for tidlig født barn med GA under 26 uger afhænger af mange faktorer. Der er ikke angivet en nedre GA (red: gestationsalder) grænse for behandling, fordi chancerne for det enkelte barn aldrig med rimelighed vil kunne knyttes til en fast grænse. Der skal løbende i fællesskab med forældrene foretages skøn om, hvorvidt aktiv behandling er indiceret. Samtale med forældrene før fødslen er vigtig. Herunder får man indtryk af forældrenes holdning for/imod behandling, og hvor aktiv behandlingen skal være. Inden fødslen vil det oftest være muligt at lave en vurdering af, hvor aktiv man skal være med behandlingen. Vurderingen foretages af læge og evt. sygeplejerske og skal tage hensyn til forældrenes ønsker, deres muligheder og det enkelte barns modenhed og eventuelle sygdomme. Det er et lægeligt ansvar, at træffe beslutningen om behandling. Hvis behandlingen skønnes udsigtsløs dvs. at barnet er uafvendeligt døende eller de fysiske konsekvenser af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde kan behandlingen indstilles. (Sønderby et. al 2015).
Dansk Pædiatrisk Selskabs argumentationen for ikke at have en nedre grænse beror på, at "chancerne for det enkelte barn aldrig med rimelighed vil kunne knyttes til en fast grænse". Dansk Pædiatrisk Selskab kombinerer her etiske overvejelser og deres faglighed i argumentation for at fastholde den nuværende individuelbaseret tilgang. Viden om ekstremt for tidlig fødte børn er altså for usikker til, at en sådan grænse kan afsættes med etisk forsvarligt grundlag.
I forbindelse med word cloud’en, som er blevet genereret af sundhedsaktørere, via Google scraper, ser vi en tværgående tendens over koncentration af forekomsten af nøgleordene uge og ekstremt, da disse to nøgleord er dem, som bliver brugt hyppigst på både Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk, RH og OUH’s kontrovers specifikke hjemmesider. Endvidere kan vi se på de forskellige word clouds, at nøgleordene som svangerskabsuge, udviklingsforstyrrelser, grænse, fremtid, og handikap, som er stærkt knyttet til vores kontrovers i høj grad bliver vægtet ens. Dette kan tolkes som, at der blandt sundhedsaktørerne, som omfatter Sundhedsstyrelsen, sundhed.dk, og hospitalerne (Rigshospitalet, og Odense Universitets Hospital) er en tendens til at oplyse bredt om sundhedsmæssige forhold, der berører for tidligt fødte børn. Nøgleordene uge og ekstremt, som forekommer meget ligeligt på tværs af word cloud’ene blandt sundhedsaktørerne er i høj grad bundet op på for tidligt fødte børn. Dette kan forstås som, at vægtningen af nøgleordene er karakteriseret ved en informationsbaseret tilgang, hvor aktørerne udlægger generel viden om for tidlig fødte, herunder behandlinger, og senfølger, hvilket også kommer til udtryk via word clouden.
Derudover har vi foretaget en manuel søgning på rh.dk (Rigshospitalet) og ouh.dk (Odense Universitets Hospital), af de to aktører Gorm Greisen og Jørn Kroner, som er fortalere for en individulbaseret tilgang, hvor det er op til den enkelte læge og forældrer at afgøre, hvilken behandling, der skal igangsættes overfor det for tidligt fødte barn. Begge disse sundhedsaktører er overlæger i pædiatri og arbejder på henholdsvis RH og OUH, hvor vi vurderer, at de i kraft af deres stillinger er med til at diktere linjen for den praksis, der bliver udøvet i relation til behandlingen af for tidligt fødte børn. Således forstår vi, at Rigshospitalet og OUH i første betragtning (via google scraper) fremstår som aktører i kontroversen som indtager en mere informationsbaseret tilgang, men i og med Gorm Greisen og Jørn Kroner er centrale repræsentanter på området for for tidlig fødte på hhv. Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital kategoriserer vi de to hospitaler som individuelt baseret tilgange.
Derudover har vi foretaget en manuel søgning på rh.dk (Rigshospitalet) og ouh.dk (Odense Universitets Hospital), af de to aktører Gorm Greisen og Jørn Kroner, som er fortalere for en individulbaseret tilgang, hvor det er op til den enkelte læge og forældrer at afgøre, hvilken behandling, der skal igangsættes overfor det for tidligt fødte barn. Begge disse sundhedsaktører er overlæger i pædiatri og arbejder på henholdsvis RH og OUH, hvor vi vurderer, at de i kraft af deres stillinger er med til at diktere linjen for den praksis, der bliver udøvet i relation til behandlingen af for tidligt fødte børn. Således forstår vi, at Rigshospitalet og OUH i første betragtning (via google scraper) fremstår som aktører i kontroversen som indtager en mere informationsbaseret tilgang, men i og med Gorm Greisen og Jørn Kroner er centrale repræsentanter på området for for tidlig fødte på hhv. Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital kategoriserer vi de to hospitaler som individuelt baseret tilgange.