Vi er blevet inspireret af DR dokumentaren ”Født på grænsen til livet” (sendt den 18. januar 2016), der i løbet af et år følger fire børn, der alle er født i 24. graviditetsuge, og som er hårdt mærket af konsekvenserne af at være født for tidligt. I dokumentaren udtaler næstformand for de Præmatures Vilkår, Karina Rothoff Brix, at der bør sættes en nedre grænse for, hvornår læger aktivt skal gå ind og hjælpe en for tidlig nyfødt. Du kan læse mere om de Præmatures Vilkår under Aktører.
I dag forsøger læger at redde børn, som er født ned til 22. graviditetsuge. Lægerne er blevet dygtigere til at redde for tidlig fødte og udviklingen går i retningen af, at sundhedsprofessionelle i fremtiden vil være i stand til at få endnu mindre børn til at overleve. I lande som Sverige, England og USA bliver børn, der er født i 22. graviditetsuge reddet, hvorimod der i Holland i 2010 blev fastsat en grænse for, at børn født inden den 24. graviditetsuge ikke må reddes (Dutch News 2013).
Ændringer i Danske Lov i 2004 har betydet, at fødsler ned til uge 22 bliver anset som fødsler og ikke længere aborter. Det vil sige, at børn født efter uge 22 anerkendes som børn, hvad end de er levendefødte eller dødfødte, hvor de tidligere blev anset som aborter og dermed ikke blev inkluderet i fødselsstatistikken (Greisen 2008). Inden 2004 var grænsen 28 uger. Det er et eksempel på, at lovgivningen kan ændre, hvad vi anser som naturligt og som et liv. Men hvad gør vi når den videnskabelig teknologi udvikler sig hurtigere end lovgivningen, etiske overvejelser og forestillingen om hvad der er muligt?
I Danmark er der ikke nogen lovgivning for hvorvidt, der skal være en nedre grænse for hvornår en læge skal gå aktivt ind og redde et barn, eller hvordan en læge så skal bedømme, hvorvidt han skal gå aktivt ind og redde en nyfødt. Således beror vurderingen og beslutningen på, om hvorvidt barnet skal reddes på den enkelte læge (i samråd med forældre). Denne gråzone afstedkommer etiske spørgsmål og dilemmaer om hvorvidt lægerne skal behandle børn bare fordi det er muligt. Mange af de børn, som fødes for tidligt og som overlever risikerer, at skulle leve et liv med alvorlige skader og handicaps som følge af, at være født for tidligt (Greisen 2008). Skal et liv altid reddes, selvom der kan være alvorlige skader hos barnet, blot fordi det teknologisk er muligt?
Med afsæt i ovenstående har vi fundet det interessant, at arbejde med denne aktuelle kontrovers. En kontrovers, der er karakteriseret af en kombination af lægevidenskabelig ekspertise, teknologisk udvikling, juridiske overvejelser og etiske overvejelser.
I dag forsøger læger at redde børn, som er født ned til 22. graviditetsuge. Lægerne er blevet dygtigere til at redde for tidlig fødte og udviklingen går i retningen af, at sundhedsprofessionelle i fremtiden vil være i stand til at få endnu mindre børn til at overleve. I lande som Sverige, England og USA bliver børn, der er født i 22. graviditetsuge reddet, hvorimod der i Holland i 2010 blev fastsat en grænse for, at børn født inden den 24. graviditetsuge ikke må reddes (Dutch News 2013).
Ændringer i Danske Lov i 2004 har betydet, at fødsler ned til uge 22 bliver anset som fødsler og ikke længere aborter. Det vil sige, at børn født efter uge 22 anerkendes som børn, hvad end de er levendefødte eller dødfødte, hvor de tidligere blev anset som aborter og dermed ikke blev inkluderet i fødselsstatistikken (Greisen 2008). Inden 2004 var grænsen 28 uger. Det er et eksempel på, at lovgivningen kan ændre, hvad vi anser som naturligt og som et liv. Men hvad gør vi når den videnskabelig teknologi udvikler sig hurtigere end lovgivningen, etiske overvejelser og forestillingen om hvad der er muligt?
I Danmark er der ikke nogen lovgivning for hvorvidt, der skal være en nedre grænse for hvornår en læge skal gå aktivt ind og redde et barn, eller hvordan en læge så skal bedømme, hvorvidt han skal gå aktivt ind og redde en nyfødt. Således beror vurderingen og beslutningen på, om hvorvidt barnet skal reddes på den enkelte læge (i samråd med forældre). Denne gråzone afstedkommer etiske spørgsmål og dilemmaer om hvorvidt lægerne skal behandle børn bare fordi det er muligt. Mange af de børn, som fødes for tidligt og som overlever risikerer, at skulle leve et liv med alvorlige skader og handicaps som følge af, at være født for tidligt (Greisen 2008). Skal et liv altid reddes, selvom der kan være alvorlige skader hos barnet, blot fordi det teknologisk er muligt?
Med afsæt i ovenstående har vi fundet det interessant, at arbejde med denne aktuelle kontrovers. En kontrovers, der er karakteriseret af en kombination af lægevidenskabelig ekspertise, teknologisk udvikling, juridiske overvejelser og etiske overvejelser.