I dette afsnit kan du læse vores analyse af de tilgange som de forskellige aktører inden for offentligheden har til for tidlig fødte på deres hjemmesider og i debatten generelt. Som nævnt er vores word cloud for offentligheden præget af ordene børn og forældre. Når vi undersøger vores word clouds hver for sig for Dansk Præmatur Forening, Præmatures Vilkår og praematures.dk fremkommer dog et mere fragmenteret billede af, hvordan de taler forældrenes og børnenes sag.
I vores word cloud for Dansk Præmatur Forening er ord som udvikling, senfølger og risiko også centrale. Vi anser de tre ord som tegn på, at Dansk Præmatur Forening gerne vil informere forældre og sundhedsprofessionelle om de mulige konsekvenser af for tidlig fødsel. Via en kvalitativ analyse af hjemmesiden samt andre aktørers referencer til Dansk Præmatur Forening har vi ikke fundet ytringer om, hvorvidt Dansk Præmatur Forening mener, at der skal være en nedre grænse. Vi har heller ikke fundet nogle udtalelser fra foreningen om, at de foretrækker nationale eller transnationale standarder for, hvorvidt en for tidlig født skal have aktiv hjælp. Vi vurderer derfor, at Dansk Præmatur Forening har en informationsbaseret tilgang.
Præmatures Vilkår anvender i høj grad ord som forebyggelse, viden og udvikling. Ordene kan på den ene side tolkes som informationsbaserede. På den anden side ved vi fra en artikel på dr.dk, at Karina Rotthof Brix, som repræsentant for Præmatures Vilkår, har udtalt, at foreningen er for en nedre grænse for, hvornår læger skal gå ind og aktivt redde ekstremt for tidligt nyfødte. Uge 23 nævnes også på Præmatures Vilkårs hjemmeside, men det er ikke så centralt og ordet grænse bliver kun nævnt på én underside på deres hjemmeside.
I et debatindlægget Hvor går grænsen for liv? på dr.dk udtaler Karina Rothoff Brix at:
Vi bør forske i børn fra uge 27, så vi kan forebygge eventuelle følger og hjælpe dem der måtte have brug for det, men vi bør i særdeleshed forske i de helt små, altså dem fra uge 24, før vi får endnu mindre børn til at overleve. Ellers ved vi ikke, hvilke liv vi sandsynligvis redder dem til. Andre lande har sat grænsen til uge 24 på baggrund af deres forskning. Dette er der en grund til. (Karina Rothoff Brix på dr.dk 14/12/2015).
Karina Rotthof Brix begrunder behovet for en nedre grænse med, at den lægevidenskabelig viden ikke er tilstrækkelig på området for børn født før uge 24, og den statistiske usikkerhed er derfor for høj til, at man kan lægge ansvaret for valget over på den individuelle læge og forældrene. Årsagen bunder altså ikke i en mistillid til den enkelte læge, men i en usikkerhed om det lægevidenskabelig grundlag, som lægen skal tage valget på. Ifølge Karina Rotthof Brix bør den lægevidenskabelige og teknologiske forskning derfor fokusere på børn født efter uge 24 for at udvikle et videnskabelig grundlag for lægernes praksis. Grænsen kan også ses som et forsøg på midlertidigt at lukke kontroversen om børn født før 24. uge ved at påpege, at usikkerheden i forhold til nyfødte før 24. uge er for stor, så sundhedsfaglige og danske myndigheder må afvente, til de ved mere.
Her er et eksempel på, at Googlescraper er begrænset i en analyse, og at kvalitative analyser er nødvendige for at identificeret fragmentationer blandt vores aktører, idet der ikke altid er overensstemmelse mellem aktørens generelle fokus på dens hjemmeside og aktørens position i en kontrovers. På baggrund af Karina Rotthof Brix’s udtalelse kategoriserer vi Præmatures Vilkår som en standardiseringsbaseret tilgang. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at aktøren er for en national målestandard og ikke udtaler sig om en transnational standardisering.
I vores wordcloud fremgår det også, at Dansk Præmatur Forening og Præmatures Vilkår benytter ord som senfølger, forebyggelse og CPAP (et apparat til at hjælpe den nyfødte med at trække vejret). Det, mener vi, tyder på, at de to aktører har sat sig ind i lægevidenskabelige begreber og teknologi. Således har de erhvervet sig lægevidenskabelig ekspertise foruden den ekspertise, der opnås ved at være forældre til et for tidligt født barn. På praematures.dk forekommer ord som CPAP og forebyggelse ikke i lige så høj grad som på Dansk Præmatur Forenings og Præmatures Vilkårs hjemmesider.
I et debatindlægget Hvor går grænsen for liv? på dr.dk udtaler Karina Rothoff Brix at:
Vi bør forske i børn fra uge 27, så vi kan forebygge eventuelle følger og hjælpe dem der måtte have brug for det, men vi bør i særdeleshed forske i de helt små, altså dem fra uge 24, før vi får endnu mindre børn til at overleve. Ellers ved vi ikke, hvilke liv vi sandsynligvis redder dem til. Andre lande har sat grænsen til uge 24 på baggrund af deres forskning. Dette er der en grund til. (Karina Rothoff Brix på dr.dk 14/12/2015).
Karina Rotthof Brix begrunder behovet for en nedre grænse med, at den lægevidenskabelig viden ikke er tilstrækkelig på området for børn født før uge 24, og den statistiske usikkerhed er derfor for høj til, at man kan lægge ansvaret for valget over på den individuelle læge og forældrene. Årsagen bunder altså ikke i en mistillid til den enkelte læge, men i en usikkerhed om det lægevidenskabelig grundlag, som lægen skal tage valget på. Ifølge Karina Rotthof Brix bør den lægevidenskabelige og teknologiske forskning derfor fokusere på børn født efter uge 24 for at udvikle et videnskabelig grundlag for lægernes praksis. Grænsen kan også ses som et forsøg på midlertidigt at lukke kontroversen om børn født før 24. uge ved at påpege, at usikkerheden i forhold til nyfødte før 24. uge er for stor, så sundhedsfaglige og danske myndigheder må afvente, til de ved mere.
Her er et eksempel på, at Googlescraper er begrænset i en analyse, og at kvalitative analyser er nødvendige for at identificeret fragmentationer blandt vores aktører, idet der ikke altid er overensstemmelse mellem aktørens generelle fokus på dens hjemmeside og aktørens position i en kontrovers. På baggrund af Karina Rotthof Brix’s udtalelse kategoriserer vi Præmatures Vilkår som en standardiseringsbaseret tilgang. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at aktøren er for en national målestandard og ikke udtaler sig om en transnational standardisering.
I vores wordcloud fremgår det også, at Dansk Præmatur Forening og Præmatures Vilkår benytter ord som senfølger, forebyggelse og CPAP (et apparat til at hjælpe den nyfødte med at trække vejret). Det, mener vi, tyder på, at de to aktører har sat sig ind i lægevidenskabelige begreber og teknologi. Således har de erhvervet sig lægevidenskabelig ekspertise foruden den ekspertise, der opnås ved at være forældre til et for tidligt født barn. På praematures.dk forekommer ord som CPAP og forebyggelse ikke i lige så høj grad som på Dansk Præmatur Forenings og Præmatures Vilkårs hjemmesider.
word cloud for Præmatures.dk
På praematures.dk er ord som forældrene og børn overskyggende, hvilket vi ser som udtryk for en hjemmeside med fokus på forældrenes egne oplevelser af at være forældre til for tidlig fødte børn. Sidens formål er også at informere forældre til for tidlig fødte, men preaematures.dk forsøger ikke at benytte de samme lægevidenskabelige ord som fx Rigshospitalet. Det kan være med til at forklare, hvorfor Rigshospitalet og Sundhedsstyrelsen ikke linker til praematures.dk, mens Rigshospitalet linker til Dansk Præmatur Forening og Præmatures Vilkår og Sundhedsstyrelsen linker til Dansk Præmatur Forening (se Netværksanalyse). Vi tolker dette som om, at en forælders erfaring som forælder til et for tidlig født barn skal kombineres med lægevidenskabelige termer og teknologi, for at den anerkendes som ekspertise blandt danske sundhedsmyndigheder og hospitaler.
At Sundhedsstyrelsen linker til Dansk Præmatur Forening men ikke Præmatures Vilkår kan på den ene side ses som et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen som myndighed tager afstand til Præmatures Vilkårs standardiseringsbaseret tilgang og anser Dansk Præmatur Forening som en mere neutral og derfor pålidelig informationskilde på området. På den anden side henvender Præmatures Vilkår sig ikke selv til sundhedspersonale på samme måde som Dansk Præmatur Forening, der har udgivet pjecer specifikt til sundhedsprofessionelle om for tidlig fødte børn. Det kan også være årsagen til Sundhedsstyrelsen ikke linker til Præmatures Vilkår.
Offentligheden dækker også over danske medier såsom dr.dk og politiken.dk. Vi anser medierne for informative hjemmesider, men det betyder dog ikke, at de er neutrale. Ved hjælp af Googlescraper og manuel søgning i artikler om for tidlig fødte på dr.dk, berlingske.dk, politiken.dk og kristeligt-dagblad.dk har vi undersøgt om Europa eller europæisk nævnes. Ingen af artiklerne af de ovenstående fire medier nævnes de to ord. Debatten om for tidlig fødte bliver altså primært framet i en dansk kontekst i de danske medier. Kristeligt-dagblad.dk refererer til en Hollandsk lov om en nedre grænse, men det forbliver i en geografisk nationalt afgrænset kontekst. I medierne bliver Danmark som nation sammenlignet med andre nationer, men en transnational kontekst, såsom Europa, fremhæves ikke.
På praematures.dk er ord som forældrene og børn overskyggende, hvilket vi ser som udtryk for en hjemmeside med fokus på forældrenes egne oplevelser af at være forældre til for tidlig fødte børn. Sidens formål er også at informere forældre til for tidlig fødte, men preaematures.dk forsøger ikke at benytte de samme lægevidenskabelige ord som fx Rigshospitalet. Det kan være med til at forklare, hvorfor Rigshospitalet og Sundhedsstyrelsen ikke linker til praematures.dk, mens Rigshospitalet linker til Dansk Præmatur Forening og Præmatures Vilkår og Sundhedsstyrelsen linker til Dansk Præmatur Forening (se Netværksanalyse). Vi tolker dette som om, at en forælders erfaring som forælder til et for tidlig født barn skal kombineres med lægevidenskabelige termer og teknologi, for at den anerkendes som ekspertise blandt danske sundhedsmyndigheder og hospitaler.
At Sundhedsstyrelsen linker til Dansk Præmatur Forening men ikke Præmatures Vilkår kan på den ene side ses som et udtryk for, at Sundhedsstyrelsen som myndighed tager afstand til Præmatures Vilkårs standardiseringsbaseret tilgang og anser Dansk Præmatur Forening som en mere neutral og derfor pålidelig informationskilde på området. På den anden side henvender Præmatures Vilkår sig ikke selv til sundhedspersonale på samme måde som Dansk Præmatur Forening, der har udgivet pjecer specifikt til sundhedsprofessionelle om for tidlig fødte børn. Det kan også være årsagen til Sundhedsstyrelsen ikke linker til Præmatures Vilkår.
Offentligheden dækker også over danske medier såsom dr.dk og politiken.dk. Vi anser medierne for informative hjemmesider, men det betyder dog ikke, at de er neutrale. Ved hjælp af Googlescraper og manuel søgning i artikler om for tidlig fødte på dr.dk, berlingske.dk, politiken.dk og kristeligt-dagblad.dk har vi undersøgt om Europa eller europæisk nævnes. Ingen af artiklerne af de ovenstående fire medier nævnes de to ord. Debatten om for tidlig fødte bliver altså primært framet i en dansk kontekst i de danske medier. Kristeligt-dagblad.dk refererer til en Hollandsk lov om en nedre grænse, men det forbliver i en geografisk nationalt afgrænset kontekst. I medierne bliver Danmark som nation sammenlignet med andre nationer, men en transnational kontekst, såsom Europa, fremhæves ikke.