I nedenstående corpus er vores aktører inddelt i vores tre analytiske begreber.
INDSÆT HELE CORPUS KODET EFTER ANALYTISKE BEGREBER
Vi vil zoome ind på specifikke dele af vores corpus for bl.a. at visualisere fragmentation inden for vores hovedaktører.
Den fragmenterede offentlighed
Vores udgangspunkt for offentligheden var primært Præmatures Vilkår. Vi havde derfor en forestilling om, at offentligheden ville have fokus på standarder såsom nedre grænse eller i hvert fald tage stilling til nationale standarder. I vores semantiske analyse kom vi dog frem til, at de andre aktører inden for offentligheden alle er informationsbaseret og dermed ikke direkte udtaler sig om standarder. I dette corpus kan du se vores aktører inden for offentligheden kodet efter vores tre analytiske begreber.
INDSÆT HELE CORPUS KODET EFTER ANALYTISKE BEGREBER
Vi vil zoome ind på specifikke dele af vores corpus for bl.a. at visualisere fragmentation inden for vores hovedaktører.
Den fragmenterede offentlighed
Vores udgangspunkt for offentligheden var primært Præmatures Vilkår. Vi havde derfor en forestilling om, at offentligheden ville have fokus på standarder såsom nedre grænse eller i hvert fald tage stilling til nationale standarder. I vores semantiske analyse kom vi dog frem til, at de andre aktører inden for offentligheden alle er informationsbaseret og dermed ikke direkte udtaler sig om standarder. I dette corpus kan du se vores aktører inden for offentligheden kodet efter vores tre analytiske begreber.
Offentlighederne linker til hinanden, men vi ser ikke tegn på en fælles positionering mellem offentlighederne i forhold til fx en nedre grænse eller andre retningslinjer. Præmatures Vilkår står her forholdsvis alene i den danske offentlighed med kampen for en nedre grænse, mens de andre offentligheder har en informationsbaseret tilgang. Til gengæld fremstår Præmatures Vilkår som en central offentlighed i vores corpus; en aktør hvis ekspertise Rigshospitalet anerkender og som skaber debat i medierne. Derudover er Præmatures Vilkår linket til EFCNI, vi også anser for at have en standardiseringsbaseret tilgang. Præmatures Vilkår fungerer endda som led mellem EFCNI og Rigshospitalet, hvilket igen understreger Præmatures Vilkårs relevans. Her brydes de nationale grænser for kontroversen via offentligheden og ikke via myndighederne såsom Sundhedsstyrelsen.
Kritik af manglende europæisk fokus
Sundhedsstyrelsen er dog ikke den eneste aktør, som ikke inddrager den europæiske kontekst. DR illustrerer kontroversen som et dilemma mellem nedre eller ikke nedre-grænse i Danmark. På deres hjemmeside refererer de til standarder i USA, men de inddrager ikke en fælles europæisk kontekst. DR opererer her inden for en ide om nationale grænser, men vi ser tendenser, der tyder på fremtidige europæiske standarder i forhold til omsorg for for tidlig fødte i forbindelse med EFCNI og newborn health standards. Det tyder på, at der også kan komme fælles europæiske målestandarder og/eller kvalitetsstandarder i forbindelse med valget af liv/død i forhold til for tidlig fødte. Medierne situerer altså kontroversen i en dansk kontekst, og udelader dermed europæiske sammenslutninger - en yderst relevant aktør ud fra vores netværksanalyser og semantiske analyser. Vi kan også forestille os standarder uden for Europa, eftersom NIDCAP opererer globalt med standarder for for tidlig fødte efter fødsel. Her vil vi kritisere Sundhedsstyrelsen og de danske medier for ikke at gøre den europæiske kontekst synlig i debatten om for tidlig fødte.
En anden standardisering
Præmatures Vilkår er som nævnt én af aktørerne der linker den danske kontekst til den europæiske. Vi ser dog, at de europæiske sammenslutninger opererer med standardiseringer på en anderledes måde end Præmatures Vilkår.
EFCNI, herunder Newborn Health Standards opererer ikke med en standardisering i form af en grænse for, hvornår lægerne skal redde et præmaturt barn - ligesom Præmatures Vilkår taler for en specifik grænse i Danmark. Derimod har EFCNI og Newborn Health Standards en diskurs om fælles europæiske målestandarder. Via kvalitative undersøgelser af hjemmesiderne blev vi også opmærksomme på forskellige tilgange til standardisering hos vores europæiske sammenslutninger. Aktører såsom European Society for Neonatology (ESN) har fx europæiske uddannelsesprogrammer for læger inden for neonatalområdet ligesom NIDCAP har globale uddannelsesprogrammer for læger inden for pædiatri. Her er der tale om kvalificering af standarder, mens EFCNI og Newborn Health Standards opererer med målestandarder. Inden for de standardiseringsbaserede tilgange ser vi altså en betydelig fragmentation i, hvordan aktørerne tænker standarder. Via en fælles europæisk uddannelse af læger vil ESN sikre at læger har en fælles kvalificering for lægelige valg. ESN har ikke et uddannelsesprogram specifikt i forhold til valget om at hvorvidt et ekstremt for tidligt født barn skal aktivt hjælpes eller ej - men et sådan uddannelsesprogram er en fremtidig mulighed.
Kritik af manglende europæisk fokus
Sundhedsstyrelsen er dog ikke den eneste aktør, som ikke inddrager den europæiske kontekst. DR illustrerer kontroversen som et dilemma mellem nedre eller ikke nedre-grænse i Danmark. På deres hjemmeside refererer de til standarder i USA, men de inddrager ikke en fælles europæisk kontekst. DR opererer her inden for en ide om nationale grænser, men vi ser tendenser, der tyder på fremtidige europæiske standarder i forhold til omsorg for for tidlig fødte i forbindelse med EFCNI og newborn health standards. Det tyder på, at der også kan komme fælles europæiske målestandarder og/eller kvalitetsstandarder i forbindelse med valget af liv/død i forhold til for tidlig fødte. Medierne situerer altså kontroversen i en dansk kontekst, og udelader dermed europæiske sammenslutninger - en yderst relevant aktør ud fra vores netværksanalyser og semantiske analyser. Vi kan også forestille os standarder uden for Europa, eftersom NIDCAP opererer globalt med standarder for for tidlig fødte efter fødsel. Her vil vi kritisere Sundhedsstyrelsen og de danske medier for ikke at gøre den europæiske kontekst synlig i debatten om for tidlig fødte.
En anden standardisering
Præmatures Vilkår er som nævnt én af aktørerne der linker den danske kontekst til den europæiske. Vi ser dog, at de europæiske sammenslutninger opererer med standardiseringer på en anderledes måde end Præmatures Vilkår.
EFCNI, herunder Newborn Health Standards opererer ikke med en standardisering i form af en grænse for, hvornår lægerne skal redde et præmaturt barn - ligesom Præmatures Vilkår taler for en specifik grænse i Danmark. Derimod har EFCNI og Newborn Health Standards en diskurs om fælles europæiske målestandarder. Via kvalitative undersøgelser af hjemmesiderne blev vi også opmærksomme på forskellige tilgange til standardisering hos vores europæiske sammenslutninger. Aktører såsom European Society for Neonatology (ESN) har fx europæiske uddannelsesprogrammer for læger inden for neonatalområdet ligesom NIDCAP har globale uddannelsesprogrammer for læger inden for pædiatri. Her er der tale om kvalificering af standarder, mens EFCNI og Newborn Health Standards opererer med målestandarder. Inden for de standardiseringsbaserede tilgange ser vi altså en betydelig fragmentation i, hvordan aktørerne tænker standarder. Via en fælles europæisk uddannelse af læger vil ESN sikre at læger har en fælles kvalificering for lægelige valg. ESN har ikke et uddannelsesprogram specifikt i forhold til valget om at hvorvidt et ekstremt for tidligt født barn skal aktivt hjælpes eller ej - men et sådan uddannelsesprogram er en fremtidig mulighed.